Om Folkets Folkemøde
Stubbekøbing på Falster er blevet være hjemsted for en ny begivenhed: Folkets Folkemøde!
Hvad er Folkets Folkemøde?
Folkets Folkemøde er et folkemøde uden lobbyister og pr-bureauer – og akitve politikere, for den sags skyld. På Folkets Folkemøde er der fokus på folkelig mobilisering og samfundsmæssigt udsyn, og alle kan være med. Når folk tager hjem fra folkemødet, må de gerne føle sig ‘fired up and ready to go’, som en amerikansk præsident engang sagde om sig selv.
Læs mere på vores blog om, hvorfor det er lobbiysmefrit, og hvad vi mener med folkelig mobilisering.
Hvorfor er der behov for endnu et folkemøde?
Der er ikke som sådan behov for “endnu et folkemøde”. Og så alligevel. Det her folkemøde adskiller sig fra de andre ved at være ret stramt kurateret, at være uden lobbyisme, og så er der måske en lille smule mere vægt på kunst og kultur end på andre folkemøder. Læs om kunsten på Folkets Folkemøde 2026.
Er der et tema?
Ja! I 2026 har vi temaet FRØ, i ordets mange betydninger. Folkemødets overordnede tema er ‘mobilisering’. Med fokus på civilsamfund, at løfte i flok, sammenhængskraft, skabe forandring til det bedre, få alle med og så videre inden for forskellige områder – men med et vist fokus på kunst og kultur.

Hvem arrangerer Folkets Folkemøde?
Det gør det lokale udviklingsprojekt 48halvtreds, som består af flok privatpersoner, der godt kan lide at se ting ske. Dem kan du læse mere om på 48halvtreds.dk. Folkemødets projektleder er Sif Westergren. Styregruppen for folkemødet består af Oliver Stilling, Christa Rewers og Astrid Haug.
Hvem betaler?
48halvtreds er vores økonomiske buffer, og folkemødet kan lade sig gøre takket stor velvilje fra både deltagende og frivillige. Magasinet ATLAS er frivillig mediepartner (læs mere om mediepartnerskabet på vores blog) og vil forestå flere af debatterne. Vi har i 2026 modtaget økonomisk støtte fra Guldborgsund Kommune og EU.
Ok, jeg er overbevist. Hvordan kan jeg bakke op om Folkets Folkemøde?
Mød op lørdag 19. sep. 2026. Fyld bilen eller hop på bussen, tag venner, familie, kolleger med sy’på. Stil nysgerrige spørgsmål og kom med god input til samtalerne.
Kommer det igen næste år?
Helt sikkert!
Har du andre spørgsmål, så skriv til info@folketsfolkemøde.dk
For presse, kontakt Oliver Stilling tlf. 30267693.

