Folkets Folkemøde er lobbyismefrit, lyder det på plakaten. Men hvad betyder det egentlig? Hvem er disse lobbyister, som ikke må være med?
Der er mange former for lobbyister. Nogle kalder alle, der varetager en interesse, for lobbyister. Men det udvander begrebet, så vi opfatter først og fremmest lobbyister som nogle, der bliver betalt for at varetage en bestemt sag. Den ene dag kan det være tobaksindustrien, den anden dag bekæmpelse af formueskat. Lobbyisternes løn betales af store virksomheder eller erhvervslivets interesseorganisationer.
Lobbyisterne har rigeligt med taletid og indflydelse på Christiansborg og i Bruxelles til hverdag. Vi kan ikke se, hvorfor vi skal lægge scene til mere af det. Det betyder helt lavpraktisk, at man ikke kan købe sig til taletid på Folkets Folkemøde. Man kan ikke leje en scene eller bringe direktør for X firma i spil.
I år har vi en samtale, der adresserer lobbyisme med magtforsker Sarah Steinitz, magtforsker og Andreas Hjørnholm, public affairs-chef i Dyrenes Beskyttelse, tidl. ansat i landbrugslobbyen og luftfartindustrien. Her servi på, hvorfor lobbyisme har fået et dårligt ry, hvordan lobbyisme foregår, og hvem der har magten i Danmark.
Når man er imod noget, er det en god idé at fortælle, hvad man så er for. Folkemødet er for folkelig mobilisering, dvs. at folk kommer op af sofaen, ud af stuerne og deltager aktivt i foreninger, fællesskaber, borgerbevægelser mm. Vi vil gerne høre fra kunstnere og andre folk, som har visioner for vores samfund, og som af egen fri vilje kæmper for sagen.
Derfor vil der blandt talerne være folk med en sag, folk med klare budskaber. Det er budskaber, som de står helt inde for, også når det er fyraften. Vi håber dermed at skabe mere ærlige, nærværende og relevante samtaler.
Er man lobbyist, måske i tvivl, er man mere end velkommen til at komme at deltage i civil.
Af Astrid Haug
Foto: Per Knudsen m.fl.
Skriv et svar