Programmet for Folkets Folkemøde i Stubbekøbing på Nordøstfalster lørdag d. 19. september er nu blevet offentliggjort. Og for dig, der elsker kunst og ikke ville kunne leve uden, vil jeg kort redegøre for, hvad der er at komme efter, så du allerede nu kan begynde at planlægge din afrejse.
Folkets Folkemøde adskiller sig nok fra andre folkemøder ved fra starten af at være tænkt som en levende skulptur. Stubbekøbing, der af nogle betragtes som Danmarks ældste købstad, er perfekt til dette formål, både hvad angår topografi og demografi. Byen er overskuelig i størrelse og med et indbyggertal, der har ligget nogenlunde stabilt omkring 2.000 personer i mere end 100 år. Når en dør, bliver en i princippet født.
Stubbekøbing har en god infrastruktur med tre centrale indfaldsveje på landjorden (og en fra søsiden i højsæsonen). Der er en fin hældning fra den centrale bygade, Vestergade, og ned mod havnen. Men hældningsprocenten er akkurat ikke så høj, at man vil kalde byterrænet for kuperet.
Blandt andet på grund af kommunalreformen i 2007 og tidernes generelle ugunst er der her og der tegn på slitage i byen eller det, man i Den Blå Avis ville kalde brugsspor.
Nede på havnen er der et industriområde med en lagerhal og en halvtreds meter høj silo, som optager ret meget plads inden for bygrænsen. På en måde alt for meget. Men dette enorme betonkompleks giver også Stubbekøbing en saft og kraft, som byen ellers ikke ville kunne opbyde. Stubbekøbing kunne have været en lille prutby på linje med andre små prutbyer i Danmark. Der ville formentlig bo nogle helt andre mennesker – måske folk med mapper, der altid gjorde præcis, hvad de fik besked på.
Silokomplekset giver beskueren samme følelse af rå power som fx Ingvar Cronhammars skulptur Elia, der er placeret nær Herning, hvor Cronhammar var stor. Med den afgørende forskel, at silokomplekset ikke befinder sig på en græsplæne i en generisk erhvervszone 200 meter fra Herningmotorvejen, og at det i sin tid blev anlagt med et praktisk formål for øje. Engang gik folk på arbejde i silokomplekset.
Få meter fra siloområdet er der et busstoppested. Her standser linje 736 fra Nykøbing Falster Station en gang i timen. Bussen kører langs hele den sydøstlige side af Stubbekøbing, før den glider ind mod havnen via Jernbanevej, der kun lige mangler en masse træer på hver side for at ligne en boulevard. Vel inde på havnepladsen skal chaufføren vende bussen 180 grader stik bagbord for at lande foran stoppestedet, og han eller hun gør det med den velkendte manøvre, der indbefatter en kombination af venstre håndflades trædepude (det bløde, affjedrende, kødfyldte område nær håndleddet) hvilende på oversiden af rattet og en stor cirkulær bevægelse foretaget af den arm, som hånden sidder på, mod urets retning. Det ser let ud, men indlejret i bevægelsen ligger måske 25 års erfaring med at fragte mennesker trygt gennem landskaber. 25 års faglig stolthed og fornøjelse over at være en møtrik i det menneskeskabte vidunder, vi kalder kollektiv transport.
I baggrunden: sundet og bag sundet Bogø, hvorfra træfærgen Ida på dagen sejler gratis til Stubbekøbing og omvendt.
Og det er så her, Poul Nyrup Rasmussen stiger ud af bussen kl. 9.38 for at åbne Folkets Folkemøde. Vi tager alle sammen imod ham ved stoppestedet og går i samlet flok op til byens centrale torv.
Kl. 12.38 ankommer digteren og kunstneren Morten Søkilde med samme rute under overskriften ‘En digter steg af bussen’. Udover at digteren naturligvis stiger af bussen for at læse op af sine digte, er ‘En digter steg af bussen’ en tematisering af mange ting. Gæstfrihed, for eksempel. Selv om det modsatte burde være tilfældet, er digteren ofte en lettere marginaliseret skikkelse i samfundet. Når digteren er ude at læse op i provinsen, må vedkommende ofte rave alene rundt i mørket, selv finde sit værelse og selv finde hen til biblioteket eller kulturhuset, hvor publikum allerede sidder og venter. I Stubbekøbing tager vi imod digteren ved ankomsten.
På den anden side af det store industrikompleks, altså 150 meter fra stoppestedet, finder du Den Grå Mur. Her arbejder kunstneren og tegneserietegneren Halfdan Pisket og public service-manden Spyo i løbet af dagen på at færdiggøre et farverigt muralt værk til almen glæde for folket og fællesskabet.
Den elektroniske kompositionsmusiker og urmager Goodiepal er i Stubbekøbing for at optage et afsnit af sit populære radioprogram ‘Lær klokken med Goodiepal’. Der er plads til publikum. Det er kl. 13.30-14.30.
I løbet af eftermiddagen er der mulighed for at muntre sig med Marcel Duchamps yndlingstidsfordriv, skak, i Gretes Hus, som er opkaldt efter en tidligere ejer, der flyttede til noget mindre i Stubbekøbing, da hendes mand, der var billedhugger, døde. Tidsfordriv er et forkert ord, men du forstår, hvad jeg mener. Der er også mulighed for at lave perleplader med kunstneren Stine Linnemann i en relativt nyåbnet café med espressomaskine syv meter henne ad gaden.
I lagerhallen, som hører til silokomplekset, vil der om formiddagen være en kunståbning. I 2024 blev Danh Vos skulptur Tropaeolum installeret her. På folkemødedagen får den selskab af et andet vildt Vo-værk, Live Free or Die.
Sent på eftermiddagen inviterer performancekunstneren og digteren Zahna Siham Benamor til en kollektiv messende recitation, når hun fremfører sit langdigt “Se havet som ansigt” (اُنظر إلى البحر كوجه). Jo flere der deltager, desto stærkere bliver værket. Og deltagelse, det er noget Stubbekøbing kan levere.
Vi har arrangeret en bus fra Enghave Plads i København til Stubbekøbing kl. 7.30 om morgenen og hjem igen om aftenen, så du kan få det hele med. Bestil billet her (begrænset antal pladser).
Folkets Folkemøde er lobbyismefrit og arrangeret af 48halvtreds. Vel mødt.
Af Oliver Stilling
Denne artikel er bragt i nyhedsbrevet Et hul i markedet, 20.08.26.
Fotos: Dorte Krøll, Per Stig Knudsen, Astrid Haug