I det seneste indlæg om lobbyisme slutter jeg af med at skrive lidt om mobilisering:
Når man er imod noget, er det en god idé at fortælle, hvad man så er for. Folkemødet er for folkelig mobilisering, dvs. at folk kommer op af sofaen, ud af stuerne og deltager aktivt i foreninger, fællesskaber, folkebevægelser mm.
På Folkets Folkemøde 2026 har vi flere samtaler, der adresserer mobilisering.
I samtalen “Op af sofaen, ud af busken – men hvordan?” vil tidl. kulturminister Uffe Elbæk sammen med demokratirådgiver og Bogø-aktivist Zakia Elvang og Fatima Amchicho, projektleder i Mellemfolkeligt Samvirke, dele ud af deres erfaringer til, hvordan man får folk med på vognen.
Sammen med tidl. statsminister Poul Nyrup Rasmussen taler forfatter Mathilde Walter Clark og kunstner Shëkufe Tadayoni Heiberg om deres forskellige bidrag til at forandre samfundet. Hvor kommer forandringskraften fra?
Så er der de samtaler, som indirekete handler om at mobilisere mennesker til at gøre noget godt for andre.
Årets samtale om Supergirl-filmen handler om kvindelige superhelte, i fiktionen og virkeligheden. Samtidig taler de to kulinariske ivræksættere Kim Rahbek og Claus Meyer om at få folk til at give grøntsagerne hovedrollen i køkkenet. En madmæssig mobilisering kunne man kalde det.
Der er også flere samtaler, som direkte adresserer det arbejde, der foregår i Stubbekøbing omkring siloen, under navnet 48halvtreds. Det gælder “Blomstrende beton” med biodiversitetsprofessor Carsten Rahbek og arkitekt Terese Erngaard. Det gælder “Superkøbing!” med de to iværksættere Anne-Mette Rosenkilde, tilflytter og Jan Yttesen, som begge bor i byen. Samt visning af filmen “Alle os og siloen”, efterfulgt af en samtale mellem instruktør Carina Randløv og en af filmens hovedpersoner, Leif Andersen.
Ligesom siloprojektet er Folkets Folkemøde er i sig selv en mobilisering. Gaderne i den gamle købstad bliver fyldt af mennesker og liv, folk taler sammen på kryds og tværs, nye ideer kan opstå, gamle kæpheste kan ride frit.
Det kan lyde lidt nostalgisk og puttenuttet, når verdens stormagter er oppe at toppes, og klimakrisen har ramt Europa, at vi sætter ind med et lille folkemøde på en lille ø i et lille land. Men hvis man er i tvivl om, hvordan mobilisering opstår, bør man altid starte med sig selv.
Folkelig mobilisering som tema opstod på baggrund af navnet, Folkets Folkemøde. Det står således i kontrast til folkemøder, der giver taletid til politikere og erhvervslivets interesser. Ikke at der partout er noget galt i det; vi vil bare noget andet.
En sidste pointe; mobilisering handler ikke kun om at mobilisere andre til sin egen sag, men Som Zakia Elvang udtrykte det i en samtale sidste år; nogle gange skal man også lade sig mobilisere. Det betyder kort sagt, at man støtter op de andres initiativ; møder op, skriver under og deler budskabet.
Af Astrid Haug
Foto: Per Knudsen
Skriv et svar