Toiletmæssigt ligger vi godt

Toiletmæssigt ligger vi godt

På Folkets Folkemøde i Stubbekøbing sidste år havde vi lejet nogle ekstratoiletter. Det viste sig at være overkill.

De pynter heller ikke ligefrem i gadebilledet.

Så på det kommende Folkets Folkemøde lørdag d. 19. september vil vil trække på byens offentlige toiletter, ligesom folk kan låne toilettet på Stubbekøbings cafeer og andre udskænkningssteder, når de alligevel er der for at få noget at drikke eller spise.

Folkets Folkemøde er jo heller ikke en festival.

Men for at være på den sikre side: Hvis nogen i byen med toilet tæt på gaden – altså fx et par meter inden for hoveddøren eller lignende – har lyst til at stille det til rådighed for vores civiliserede gæster, så vil det være meget værdsat.

Folkets Folkemødes projektleder Sif Westergren har udformet de her elegante klistermærker, som man kan sætte op på sin dør. ”Toilet til låns”, står der. ”Her er du velkommen.”

Tag fat i Sif eller skriv i kommentarfeltet, hvis du vil bidrage med et toilet, hvilket jeg ser som den ultimative mellemmenneskelige gestus i det moderne civilserede samfund.

Folk, der ikke kan lide klistermærket, men som alligevel er tiltalt af den nævnte serviceydelse, er velkomne til at tilbyde vores gæster pirattoiletter.

Oliver Stilling

Publiceret i Facebook-gruppen Stubbekøbing